22jun
Vi glæder os. Når vi kommer tilbage efter ferien, den 15. august er det i helt nye omgivelser og i nyrenoverede og skønne lokaler i Brøndby. I de nye lokaler er der god plads, både til nuværende medarbejdere og kommende nye kolleger.
Vi har testet faciliteterne, og dommen lyder, at maden i kantinen er god, møderum behagelige og servicen er i top. Desuden er der adgang til faciliteter som TV-rum, bordfodbold, veludstyret motionscenter og meget mere.
Håndværkerne er stadig i gang i vores kontorer, men vi tvivler ikke på, at det bliver godt, og at de bliver færdige.
Ringager 4E
2605 Brøndby