Microsoft Dynamics AX

Dynamics AX har længe været blandt de foretrukne ERP-løsninger, både i Danmark og internationalt. Produktet er kendt for en både bred og dyb funktionalitet. Selvom funktionaliteten nu er videreført i Microsofts cloud-løsning Dynamics 365, er der mange virksomheder, som fortsat anvender Dynamics AX. 

Læs her om mulighederne for at levetidsforlænge løsningen, alternativt skift til den nye platform Dynamics 365. 

Hvad er Dynamics AX?

Microsoft Dynamics AX (tidligere Axapta) er et bredt anvendt ERP-system. Løsningen anvendes specielt af mange mellemstore til store virksomheder med krav til funktionalitet inden for finans, produktion, service, projektstyring og logistik. 

Microsoft har valgt at flytte funktionalitet fra Dynamics AX til et cloudbaseret forretningssystem Dynamics 365. Dynamics 365 er en del af Microsofts cloud-platform, som ligeledes omfatter Microsoft Azure, Office 365 og Power BI. 

 

Microsoft Dynamics AX - ERP løsning
Support Microsoft Dynamics AX

Support af AX ophører
Hvordan forholder man sig som Dynamics AX kunde? 

Mainstream support på den sidste version af Dynamics AX er udløbet den 12. oktober 2021. 

Læs mere om, hvad det betyder, hvis du anvender Dynamics AX. 

Nederst findes et overblik over supportudløb for de enkelte versioner. 

Microsoft opererer med to typer af supportaftaler, henholdsvis Mainstream og Extended Support. Se tidsplan for supportudløb af versioner af Dynamics AX længere nede.

Mainstream Support

I perioden med Mainstream Support kan kunder oprette incidents, få adgang til funktionelle opdateringer og sikkerhedsmæssige hotfixes. Mainstream Support udløb for Dynamics AX 2012 R3 den 12. oktober 2021.

Extended Support

Perioden med Extended Support indtræder, når Mainstream Support udløber. Microsoft har tilkendegivet, at man i perioden med Extended Support vil frigive Extended Security Updates.

Man har i perioden med Extended Support mulighed for at tegne en extended supportaftale. For version 2012 R3 rækker den frem til april 2023 (se herunder for øvrige versioner). Extended support giver mulighed for at indrapportere fejl og få hjælp fra Microsoft i den pågældende periode. 

En Extended supportaftale hos Microsoft kan være bekostelig. Det er vores erfaring, at kun meget få kunder vælger denne løsning.

 

Risici ved udløb af support

Blandt risikofaktorer ved en version, der ikke er understøttet af Microsoft er følgende:

Din SQL-database kan ikke nødvendigvis opdateres til en nyere versioner af SQL. I nogle tilfælde vil din leverandør og Dynamics AX partner kunne hjælpe med en opgradering til en nyere SQL-version, også selvom den ikke er understøttet af Microsoft.

Microsoft garanterer ikke længere, at Dynamics AX understøtter de nyeste versioner af Windows og .Net. Der er desuden en tendens til at opdateringer i Windows i højere grad bliver kumulative, og automatisk medtager tidligere opdateringer uden mulighed for selv at vælge til og fra. De fleste problemer kan afhjælpes uden ændringer til kernen i Dynamics AX og kan således løses af Dynamics AX leverandøren. Hvis det bliver nødvendigt, kan man i sidste instans vælge ikke at indlæse eksempelvis opdateringer af operativsystemet, med de sikkerhedsrisici dette måtte medføre.

Nye krav og love kan afstedkomme nye behov for funktionalitet i Dynamics AX. Udfordringer vil oftest kunne løses med udvikling af tilretninger til Dynamics AX.

Hører man til gruppen af virksomheder, som anvender Dynamics AX intensivt, f.eks. til produktion, behovsplaner, POS-systemer, og kan man ikke tåle nedetid, bør man overveje, om man har en øget sårbarhed, også for kortvarige nedbrud. I så fald kan det være svært at håndtere eventuelle udfordringer måske med tilbagerulning af eksempelvis Windows-opdateringer, indtil man finder en løsning.

Hvorfor bibeholde Dynamics AX?

Man kan opveje fordele og ulemper ved at blive på Dynamics AX eller overgå til anden løsning.

Mange af de eventuelle problemstillinger, der relaterer sig til kompatibilitet mellem en Dynamics AX og opdateringer af Windows, .Net og databaser, vil man kunne rette op på i samarbejde med sin Dynamics-leverandør. I sidste ende kan man vælge ikke at indlæse disse opdateringer.

Nye regler og krav, som kræver ændringer i funktionalitet, vil typisk kunne løses ved hjælp af tilretninger i Dynamics AX applikationen.

Mange oplever at have en velfungerende løsning på Dynamics AX platformen, der er tilrettet specielle behov. Samtidig er investering i en ny løsning både tidskrævende og en uforholdsmæssig stor investering.

Hos Microsolutions har vi en politik om at bibeholde Dynamics AX kompetencer i huset, så vi i mange år fremover vil være i stand til at supportere vores Dynamics AX-kunder.

Levetidsforlænge eller skifte?

Microsolutions kan bidrag med en vurdering af fordele og ulemper ved at bevare Dynamics AX i din virksomhed. I samarbejde med dig kan vi liste hvilke forhold, der kan være udslagsgivende for valget i netop din virksomhed. Det kan give god mening at vurdere, hvordan det er muligt at håndtere hvert af de individuelle forhold, som er relevante i den sammenhæng. Kan det imødegås i den nuværende løsning? Og hvilke af de individuelle krav peger i retning mod overgang til en anden løsning. Desuden er det for de fleste relevant at få en ide om økonomien for begge scenarier. Kontakt Microsolutions for yderligere information om gennemgang.

 

Bør vi beholde vores abonnement på Dynamics AX?

Følgende forhold vil ofte afgøre, om man bevarer abonnement på Dynamics AX.

For det første afhænger det af, om man ønsker at bevare retten til frigivne hotfixes til produktet. Vi forventer ikke, at Microsoft frigiver hotfixes til Dynamics AX fremover.

Desuden bevarer man med et abonnement retten til at anskaffe yderligere brugere og funktionalitet til løsningen. Det kan være essentielt, hvis virksomheden udvider, enten brugermæssigt eller med flere selskaber etc.

Et abonnement på Dynamics AX kan være en døråbner for betydelig rabat på Dynamics 365. Læs om kampagnerne, der giver rabat på anskaffelse af Dynamics 365. Læs længere nede i teksten på denne side.

Der tages forbehold for ændringer og eventuelle fejl.
 

Videre fra Dynamics AX?

Funktionaliteten fra Dynamics AX er videreført og videreudviklet i Dynamics 365 Finance and Operations:

Tidsplan supportudløb Dynamics AX

Dynamics AX version Udløb
Mainstream Support
Udløb
Extended Support
2012 R3 12.10.2021 12.01.2023
2012 R2 09.10.2018 12.04.2022
2012 09.10.2018 12.04.2022
2009 09.10.2018 12.04.2022
2009 Service Pack 1 03.11.2008 12.04.2022
4.0 11.10.2011 11.10.2016

Der tages forbehold for ændringer og evt. fejl. Se også Microsofts officielle udmeldinger: 
https://docs.microsoft.com/en-us/lifecycle/products/ 

 Kampagner
Dynamics AX til Dynamics 365

Fortæl mig mere om Microsofts kampagner til AX-kunder

Microsoft kører i øjeblikket loyalitetskampagner på Microsoft Dynamics AX med op til 40% i rabat over 3 år ved anskaffelse af Dynamics 365 cloud-løsninger. Den første kampagne udløber til sommeren 2023.

Kampagnerne kræver et aktivt opdateringsabonnement på Dynamics AX. 

Vil du høre mere om mulighederne i kampagnerne og de præcise forudsætninger, så tag fat i os.

 
Dynamics AX 2012 dashboards

Dynamics AX og udvidelsesmuligheder

Der er god mulighed for at udvide den eksisterende funktionalitet med både individuelle tilretninger og Add-ons. Se en liste med tillægsløsninger, som Microsolutions tilbyder til Dynamics AX.

Dynamics AX giver mulighed for at anvende Microsoft Power BI og præsentere data ud fra individuelle og virksomhedsspecifikke behov. Data fra Dynamics AX kan også kombineres med data fra andre løsninger og præsenteres i overskuelige opstillinger. Spørg Microsolutions om mulighederne med Power BI.

Levetidsforlængelse af Dynamics AX

I Microsolutions har vi respekt for, at der ligger en stor investering hos mange virksomheder i en allerede etableret Dynamics AX-løsning. Ønsker man at få det mest mulige ud af den investering, der allerede er gjort og bevare løsningen længst muligt, kan vi bidrage med:

1. Sikkerhedsmæssige aspekter. Hvilke forhold bør man være opmærksom på?

2. Funktionalitet og teknologi, der kan sikre en tidsvarende platform

Microsolutions kan tilbyde indspark og løsninger til, hvordan man, teknologisk og funktionelt, holder Dynamics AX ajour. Det indbefatter også løsninger, der kan udbygge din Dynamics AX på væsentlige områder. Vi sætter stor pris på den større gruppe af kunder, som fortsat vælger at anvende Dynamics AX.

Kontakt os for yderligere information omkring levetidsforlængelse af Dynamics AX.

Seneste nyheder fra Microsolutions

Dynamics AX i Microsolutions

Microsolutions har i mange år arbejdet med Dynamics AX og tilbyder sparring, solid rådgivning og assistance indenfor Dynamics AX. Det har vist sig, at vi kan drage nytte af at kombinere teknologierne i de nye versioner af Dynamics 365 med det, der ligger i Dynamics AX, til vores kunders fordel.

Tag kontakt til os for en uforpligtende dialog.

 

 

Kontakt

Er du interesseret i at vide mere om muligheder med Dynamics AX, eller få en gennemgang af fordele og ulemper ved at henholdsvis bevare Dynamics AX eller skifte, så kontakt Microsolutions for en uforpligtende dialog. 

Ring på +45 75 60 24 80 eller udfyld formularen herunder.

Spørg om Dynamics AX

Ønsker du mere viden om Dynamics AX?
Udfyld formularen, og vi vender tilbage.