Dynamics 365 Sales / Powerplatform konsulent med fokus på videreudvikling af dine komptencer
Konsulent til Microsoft Dynamics 365 Sales / Powerplatform
01-09-2023, Brøndby eller Horsens
Microsolutions søger en Microsoft Dynamics 365 Sales / Powerplatform konsulent, der kan lide at arbejde med Customer Engagement og ser sig selv værende bindeled mellem forretning og teknologi.
Grundet kraftig vækst søger Microsolutions en erfaren konsulent, der kan designe effektive løsninger i Microsoft Dynamics 365 Sales / Powerplatformen og strømline kundernes processer på tværs af enheder.
Det søger vi hos dig
- Du fungerer som kundens primære kontakt og opbygger tætte relationer og et godt samarbejde med kunden.
- Du er stærk analytisk og kan optimere forretningsprocesser inden for Dynamics 365 Sales.
- Du kan sætte dig ind i kundernes behov og kommunikere disse videre til udviklerne.
- Du kan være med til at designe løsninger samt opsætte og implementere disse.
- Du kan træne kundens medarbejdere og overlevere til virksomhedens superbrugere.
- Du kan kan rådgive og yde support.
Det tilbyder vi
- Mulighed for personlig og faglig udvikling ved hjælp af certificeringer inden for området.
- Interessante produkter og kundecases, der udfordrer og giver værdi.
- Fleksibel arbejdstid og frihed under ansvar med mulighed for at planlægge egen arbejdsdag.
- Kolleger med høj faglighed og ambitioner om at være de bedste.
- Et godt arbejdsmiljø med glade og hjælpsomme kolleger samt et team med en ”can-do”-attitude.
Høj grad af personligt ansvar
Trives du med selv at skulle styre din dag og dine opgaver? Så passer du sikkert godt ind i vores organisation, hvor der er en høj grad af tillid mellem ledelse og den enkelte medarbejder samt plads til initiativer. Vi tror på, at du er den bedste til at disponere over din dag og dine opgaver, og vi værdsætter dine initiativer. Internt sparrer vi og hjælper hinanden, hvilket giver dig rig lejlighed til at kunne udvikle dig med jobbet.
Vækst med muligheder
Vi er gennem de seneste år vokset til mere end dobbelt størrelse, og vi har en strategi om fortsat vækst. Der er også plads til dig og til din udvikling.
Vores værdier
Entusiasme og sammenhold
Hos Microsolutions har vi et helt særligt sammenhold. Vores værdier er teamwork, troværdighed og engagement. Det forsøger vi at leve op til hver dag. Vi har et fællesskab, og vi har det sjovt sammen. Microsolutions er et sted, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi i fællesskab udvikler og leverer de bedste løsninger.
Virksomhed i udvikling
Vi er en virksomhed, der hele tiden er i udvikling. Vi har for nyligt etableret et C-level lederteam med dygtige og erfarne ledere. Samtidig har vi taget fat i vores nye 3-års strategi, hvor der er stor fokus på at skabe den ideelle arbejdsplads. Læs om nogle af elementerne i strategien her. Vi synes selv, at vi har skabt et dynamisk og fleksibelt miljø med plads til den enkeltes udvikling.
Praktisk
Attraktive løn- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring.
Der er god frokostordning på begge lokationer.
I Horsens er der egen kantine med personale, som sørger for fornødenheder igennem hele dagen. Vi får jævnligt besøg af både massør og frisør.
I Brøndby er virksomheden en del af et kontorhus med gode faciliteter, herunder bl.a. lækker kantine, fredagsbar og veludstyret motionsrum m.m.
Sted/Afdelinger
Horsens og Brøndby.
Kontakt
Er du interesseret i at vide mere?
Udfyld formularen herunder eller tag direkte kontakt til Head of Talent Management Marianne Herguth Hoffmann på telefon +45 5075 3012.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Udfyld også gerne nedenstående formular og vedlæg dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.