Britta Ankerstjerne er trådt ind i ledelsen af Microsolutions og medbringer al sin erfaring inden for ledelse og personaleudvikling. 

HR-funktion med power i Microsolutions

Britta Ankerstjerne er tiltrådt i rollen som ny Chief People Officer (CPO) og Chief Sales Officer (CSO) i Microsolutions. Det er roller og områder, som rammer ned i de kernekompetencer, som Britta brænder for, og som hun har erfaring med både som leder og konsulent. Sammen med de to øvrige medarbejdere i HR-funktionen kommer Britta til at sætte retningen. 

Britta Ankerstjerne ny CPO og CSO i Microsolutions

I ERP- og Dynamics-markedet er Britta et kendt ansigt, idet hun over en årrække har fungeret som sparringspartner med videreudvikling af mange virksomheders ledelser og medarbejderstab.

Vi har spurgt Britta om, hvad hendes motivation og mål er med at indgå i Microsolutions ledelse.

Britta fortæller

“At være med til at flytte medarbejdere og virksomheder har altid været en enorm drivkraft for mig. Over de sidste par år har jeg som konsulent været sparringspartner for ledelsen i Microsolutions og haft et uddannelsesforløb for virksomhedens medarbejdere”. Britta fortsætter: ”Da tingene udviklede sig, og jeg fik et tilbud om at træde ind i ledelsen i Microsolutions og bidrage til at skabe en ideel arbejdsplads, var det den helt rigtige beslutning for mig. Det føltes både rigtigt og godt.”

 

“Det er mennesker, der skaber resultater, og det er når mennesker fungerer optimalt, at man får de glade kunder og gode resultater.”

 

Aftryk inden for HR

Britta kommer til at sætte et stort og solidt aftryk i Microsolutions, og inden for HR især. I forbindelse med Microsolutions nye tre-årige strategi har virksomheden udvalgt fem principper (se figuren i højre side). Blandt Microsolutions principper, er den vigtigste i Brittas univers ”Omhu og kærlighed”. Den er nemlig med til at danne baggrund for flere af de øvrige principper, bl.a. “Faglig styrke” og ”Personlig udvikling” samt ”Organisatorisk vækst”.  “Det er mennesker, der skaber resultater, og det er, når mennesker fungerer optimalt, at man får de glade kunder og gode resultater.”

Det menneskelige aspekt

Det er vigtigt at forstå, at adfærd er udslagsgivende for både kundeoplevelse og virksomhedens resultat. Det har Brittas professionelle erfaring gentagne gange vist. Derfor handler meget om at skabe balance. Der skal være balance mellem det menneskelige aspekt (herunder adfærd, samspil, glæde og motivation) over imod strukturen og systemerne. Helt generelt, er vi i vores it-verden flasket op med, at det er systemerne og strukturerne, der er styrende og vigtige. Ved at tage udgangspunkt i de menneskelige aspekter, opnås en helt anden dynamik, som er opbyggende for både medarbejdere og kunder.

ledestjerner i strategien
Omdrejningspunktet og principperne i Microsolutions kommende 3-årige strategi er Faglig styrke, Personlig udvikling, Organisatorisk vækst, Omhu og kærlighed samt Vilje til succes.
Microsolutions ledelse
Sammen med den øvrige C-level ledelse i Microsolutions sikrer Britta, at virksomheden når målene i den nye ambitiøse strategi, som der tages hul på i forbindelse med det nye regnskabsår. Strategien har et tungt fokus på udviklingen af virksomhedens medarbejdere. Her på billedet fra venstre: Jan Svendsen, Britta Ankerstjerne, Claus Brønd Larsen, Thomas Halse og Claus Andersen.

Microsolutions Academy

Hjørnestenen i medarbejdernes faglige og personlige udvikling er Microsolutions Academy. Det er et af resultaterne af den nye strategi og et fokusområde for Britta & co., og de er klar med et fuldt program, der indbefatter faglig undervisning med henblik på Microsoft certificeringer og badges med adgang til labs og miljøer, som bidrager til et nemt testforløb. Dertil kommer undervisningsprogrammer inden for agil implementering og kurser målrettet personlig udvikling.

Målet: At skabe det bedste
job-alternativ

”Mit erklærede mål er at skabe det bedste alternativ til et job inden for ERP i Danmark”, fortæller Britta. Og hvad betyder det bedste alternativ? Som medarbejder inden for ERP, kan man være både glad og tilfreds på en anden arbejdsplads, og også have et ønske om at blive i det nuværende job, men overvejer man på et tidspunkt at skifte job, skal Microsolutions være det bedste alternativ at opsøge.

Resultater for medarbejdere og kunder

“Mit vigtigste arbejde er at sikre en god balance mellem mennesker, processer og struktur”, beretter Britta og fortsætter: “Det ved jeg erfaringsmæssigt giver vækst både for individet og for virksomheden – og glade medarbejdere giver tilfredse kunder. ”Det er her, at magien er ved at ske til fulde i Microsolutions – og så fedt at opleve ”.

Det føles som at komme hjem igen

På sin vis fuldender det rejsen for Britta at blive en del af Microsolutions og dermed Microsofts partnerkanal. En stor del af inspirationen hos Britta indenfor Human Ressource og udvikling af medarbejdere stammer nemlig fra det tidligere Damgaard Data. Brittas mor, Jette Ankerstjerne, var i sin tid medarbejder i Damgaard Data, en virksomhed, der dannede rammen om en helt særlig kultur, som Britta oplevede fra sidelinjen. Det var en inspiration fra en virksomhed med en helt unik tilgang til medarbejderudvikling og pleje, som satte sig på nethinden, som et lysende eksempel hos Britta, og som samtidig gav lyst til at arbejde med udvikling af medarbejdere. Microsolutions nuværende services bygger på netop Dynamics 365 FO og Dynamics AX, som er en videreudvikling af Damgaard Datas ERP-løsning, der senere blev købt af Microsoft. 

Visionen, der ligger til grund for strategien for de kommende 3 år, handler netop om at arbejde med kultur og trivsel med Damgaard Data som forbillede. Dette er hele fundamentet for Microsolutions, da ejerne, Dan og Claus, mødte hinanden i Damgaard Data, og dermed blev det arnestedet, hvor det hele tog fart.

Dette fundament er en tydelig del af kulturen og samspillet i Microsolution i dag. Microsolutions ejere og jeg deler visionen, der rækker tilbage til tiden med Damgaard Data, så det føles som at komme hjem.

Se ledige stillinger i Microsolutions her

Er du en af vores nye arkitekter?

Vi søger løsnings- funktions- og tekniske arkitekter.

Kontakt

Kontakt Britta for en dialog og mere information om mulighederne i Microsolutions.

Udfyld formularen herunder
– eller ring på telefon: +45 50 75 30 11.