Vores metode

Microsolutions’ Workshopmodel er din garanti for et succesfuldt ERP projekt


Samarbejde og kommunikation mellem dig som kunde og os som leverandør er altafgørende. Uden grundig information fra dig om jeres styringsbehov, processer, særlige funktioner m.m. kan vi ikke designe den løsning, der bedst modsvarer jeres behov; og tilsvarende har du som kunde ikke et kvalificeret grundlag for at træffe de rette designvalg uden Microsolutions’ indsigt og rådgivning om ERP-systemets muligheder og begrænsninger.

Microsolutions’ projektmetode er grundlæggende baseret på Microsoft Sure Step og Lifecycle Services, som er en struktureret tilgang til implementering af Microsoft Dynamics produkter. På baggrund af vores erfaring fra en lang række projekter har vi videreudviklet og forbedret metoden, der overordnet indeholder fem faser:

Metodens struktur og hovedelementer ligger relativt fast, idet alle elementer er nødvendige for at gennemføre et velstruktureret projekt, der kan sikre jer en stabil og kontrolleret driftsstart. Der er dog meget stor forskel på organisationer, og kulturen i en organisation kan påvirke et implementeringsforløb ganske meget. Derfor findes der for hver af de fem faser et katalog af værktøjer og skabeloner, som vi vælger specifikt til hvert projekt, så de matcher lige netop jeres behov.